Spildevand og nedsivning

Rensning af spildevand i åbent land.

Har du modtaget et brev fra kommune eller er der snart et på vej til dig ang. rensning af spildevand i åbent land (dvs. rensning af spildevand fra beboelse, hvor der ikke er tilslutning til offentlig kloak), tilbyder vi komplette løsninger til faste priser.

Tilbuddet omfatter bl.a. levering og nedgravning af et biologisk renseanlæg (f.eks. WehoMini fra KWH Pipe), rør arbejde i jord, tømning og fjernelse af eksisterende septik-tank (hvis en sådan forefindes) samt etablering af ny, diverse el arbejde m.v. – alt sammen udført af autoriseret firma.

Nemmere kan det ikke være.

WehoMini er et biologisk minirenseanlæg, udviklet af KWH Pipe, som på alle punkter opfylder myndighedernes krav til, hvordan spildevand fra husholdninger skal behandles. Faktisk viser prøver, at WehoMini renser spildevandet så fint, at det vand der til slut ledes til recipient (å, sø vandløb mv.) er af en finere kvalitet, end de krav der stilles til badevand.

Samtidig får du den fordel med et KWH Pipe er et stort og velkonsolideret firma, der foruden at fremstille renseanlæg også står for det årlige service og drifteftersyn af anlæggene, som loven foreskriver.

Du kan læse med om WehoMini og KWH pipe på www.wehomini.com.

Som alternativ til det biologiske minirenseanlæg tilbyder vi også etablering og klargøring af KWH nedsivningsanlæg WehoSeptic.

Et nedsivningsanlæg er et udmærket, og endda billigere, alternativ til et minirenseanlæg. Men det er ikke alle steder det kan bruges, idet det kræver særlige jordbundforhold og godkendelse af kommunen.

Vi kender alt til proceduren omkring jordbundsprøver (krævet ved nedsivningsanlæg), godkendelser hos kommunen (obligatorisk ved nedsivningsanlæg)samt alle de andre praktiske forholdsregler, der skal tages.

Det er dog ikke så kompliceret, som det lyder. Hos os sørger vi for, at du får en komplet og godkendt renseløsning installeret inkl. de nødvendige elektriske installationer, tilgangsrør fra hus til anlæg, bundfældingstank mv.

Du er velkommen til at ringe til os, så kommer vi ud og ser på forholdene, hvorefter du kan få et overskueligt og uforpligtende tilbud.